usposobienie
/u.spɔ.sɔˈbjɛ.ɲɛ/nounPolish
Meanings
- 1verbal noun of usposobić
- 2disposition (person's inherent qualities of mind and character)
Declension
| Case | Singular | Plural |
|---|---|---|
| Nominative | usposobienie | usposobienia |
| Genitive | usposobienia | usposobień |
| Dative | usposobieniu | usposobieniom |
| Accusative | usposobienie | usposobienia |
| Instrumental | usposobieniem | usposobieniami |
| Locative | usposobieniu | usposobieniach |
| Vocative | usposobienie | usposobienia |
Origin
From usposobić + -enie.