kráčet
/[ˈkraːt͡ʃɛt]/
Czechverb
Definitions
- 1.formalto walk, pace, step, strut
Synonyms & related words
Related words (1)
No etymology recorded for this word.
Forms
- kráčetinfinitive
- kráčetiinfinitive
- kráčenínoun-from-verb
- kráčímfirst-person • indicative • singular
- kráčímefirst-person • indicative • plural
- -first-person • imperative • singular
- kráčejmefirst-person • imperative • plural
- kráčíšindicative • second-person • singular
- kráčíteindicative • plural • second-person
- kráčejimperative • second-person • singular
- kráčejteimperative • plural • second-person
- kráčíindicative • singular • third-person
- kráčejíindicative • plural • third-person
- kráčíindicative • plural • third-person
- -imperative • singular • third-person
- -imperative • plural • third-person
- kráčejemasculine • present • singular
- -masculine • past • singular
- kráčejícfeminine • neuter • present • singular
- -feminine • neuter • past • singular
- kráčejíceplural • present
- -past • plural
Conjugation
Infinitive:kráčet, kráčeti
| I | kráčím |
| we | kráčíme |
| you (sg) | kráčíš |
| you (pl) | kráčíte |
| he/she/it | kráčí |
| they | kráčejí, kráčí |
I
kráčím
we
kráčíme
you (sg)
kráčíš
you (pl)
kráčíte
he/she/it
kráčí
they
kráčejí, kráčí