виселитиUkrainian conjugation
“to evict, to turn out (to expel from a dwelling; to force to move out)”/[ˈʋɪseɫete]/perfective
Aspect partner: виселя́ти
future
| 1st person singular | ви́селю |
|---|---|
| 2nd person singular | ви́селиш |
| 3rd person singular | ви́селить |
| 1st person plural | ви́селим, ви́селимо |
| 2nd person plural | ви́селите |
| 3rd person plural | ви́селять |
past
| masculine singular | ви́селив |
|---|---|
| feminine singular | ви́селила |
| neuter singular | ви́селило |
| plural | ви́селили |
imperative
| 2nd person singular | ви́сели |
|---|---|
| 1st person plural | ви́селім, ви́селімо |
| 2nd person plural | ви́селіть |
Other forms
- ви́селитиcanonical · perfective
- výselytyromanization
- виселя́тиimperfective
- 4aclass
- ви́селитиinfinitive · perfective
- ви́селитьinfinitive · perfective
- ви́селенийpassive · past · perfective
- impersonal: ви́селеноpassive · past · perfective
- ви́селившиadverbial · past · perfective